Kurv

Luk

 

Ikke fra ? Skift land
  • DA | EN
  • Log in

AMBITIØS FRONTEND UDVIKLER

AMBITIØS FRONTEND UDVIKLER TIL LIEWOOD’S ECOMMERCE TEAM

Er du en dygtig frontend-udvikler, der vil være del af en start up i høj vækst? Vi har travlt og står overfor en udvidelse af systemer og platforme. Vi søger derfor en ambitiøs front-end udvikler til vores ecommerce team.

Du bliver en vigtig del af vores digitale udviklingsrejse og skal være med til at udvikle vores digitale løsninger i forhold til ecommerce B2C og B2B. Og du har meget at skulle have sagt i forhold til, hvordan vi stykker vores fremtidige løsninger og systemer sammen. Skal det være headless eller skal det være noget andet?

Det er klart en fordel, hvis du allerede har erfaring med ecommercer løsninger og også meget gerne har prøvet kræfter med headless. På nuværende tidspunkt ligger vores løsning på Shopify og indtil vi skifter til nyt (2021), skal du også være med til at holde Shopify løsningen i live. Vi kører i et multi set up i forhold til moms, sprog og valutaer.

Vi ønsker en profil med måske 2-3 års erfaring, meget gerne full stack evt. med mest fokus på frontend. Du trives med at udvikle gode brugervenlige løsninger, der bidrager til forretningen og du lægger vægt på en god eksekvering og høj kvalitet. Vi søger en person, der på kort sigt kan leve med at arbejde på den løsning vi har i Shopify, men som på sigt inden for en nær fremtid skal være med til at udvikle på det nye. Du skal være sulten efter at lære nyt og have nemt ved at tilegne dig ny viden.


Teamet

Du bliver en del af det digitale udviklingsteam i en ecommerce afdeling, der sætter retningen for og udvikler Liewoods digitale aktiviteter. Vi er en afdeling under opbygning og vi har hårdt brug for en skarp udvikler, der har øje for både UX og system integrationer men som også har noget at spille ind med på den lange bane i forhold til hvad der er smartest. Du vil blive alene udvikler i begyndelsen men vi søger også en teknisk projektleder, der vil blive din tekniske sparringspartner i det daglige.

Du skal primært arbejde med frontend programmering men det er klart en fordel, at du også har kendskab til back-end.


Om dig
Vi forventer, at du er en god teamplayer, og at du har en grundlæggende god teknisk og brugsmæssig forståelse for web på desktop og mobile enheder. Du må også meget gerne have en grundlæggende forståelse, af hvorfor noget bør løses client-side vs. server-side og vice-versa. Du er grundig og kvalitetsbevidst og du vil gerne være et sted, hvor du gør en stor forskel.

 
Stack Must Haves:

  • Du er knivskarp til HTML, CSS og Javascript
  • Du er stærk i enten React, Angular eller Vue
  • Du har erfaring med at bruge REST og/eller GraphQl APIer

 
Nice to Haves:

  • Du har kendskab til PHP og Liquid template language (brugt i nuværende Shopify løsning)
  • Du har kendskab til jQuery (brugt i nuværende Shopify løsning)
  • Du har kendskab til SCSS (brugt i nuværende Shopify løsning)
  • Du kan finde ud af at hoste simple prototyper og/eller hele apps (f.eks. via Heroku)
  • Du er god til Node.js og kan launche microservices (f.eks. via AWS Lambdas)
  • Du har erfaring med accessibility 
  • Du har erfaring med in internationalization/localization

  
Vi tilbyder

  • At du kan være med på vores digitale udviklingsrejse og være med til at sætte fundamentet for fremtidens løsning – vi har høje ambitioner – så du vil have store muligheder for at udvikle dig i et team, der vil vokse over de næste år.
  • Et agilt miljø hvor der ikke er langt fra ord til handling.
  • En dygtig frontend-udvikler, du kan sparre med i starten.
  • God og afslappet tone
  • Uddannelse efter behov

  
KONTAKT
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Send din ansøgning og CV til Head of Ecommerce, June Rosendahl på jr@liewood.com. Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at skrive på ovenstående mail.

Der vil blive afholdt samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

LIEWOOD er et ungt og succesrigt brand, der skaber bæredygtige designs til den moderne børnefamilie. Læs mere om vores baggrund, brand og designs på www.liewood.com

Få besked om alle nyheder - tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag nyheder og personlige fordele inden for vores sortiment. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You are visiting Liewood.dk – our Danish site.
Do you want to go to the international site Liewood.com instead?

  

Skift leveringsland