Kurv

Luk

 

Ikke fra ? Skift land
  • DA | EN
  • Log in

JUNIOR KONSTRUKTØR 

LIEWOOD SØGER EN PASSIONERET JUNIOR KONSTRUKTØR TIL ET AMBITIØST & PROFESSIONELT TEAM I EN VIRKSOMHED I VÆKST .

Du er passioneret omkring design, har en sikker personlig stil og sans for detaljer. Du trives i et dynamisk miljø, hvor tempoet er højt og hvor hver dag byder på nye og spændende udfordringer. Det falder dig naturligt at skabe struktur i en kreativ hverdag uden at miste overblikket, og du arbejder selvstændigt og forstår at vise handlekraft, når det gælder. Som person er du åben, positiv samt god til at skabe dialog med samarbejdspartnere. Du er proaktiv, struktureret og detaljeorienteret og du har altid øje for god pasform og kvalitet. 

JOBBET 

Dit primære arbejde vil bestå i at assistere vores konstruktør med oprettelse af målskemaer, opmåling og kommentering af alle indkomne prøver. Du vil komme til at arbejde med forskellige produktgrupper indenfor tekstil, alt fra bamser, tasker, nusseklude, undertøj m.m. Med fire årlige kollektioner er vores afdeling kendetegnet ved et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, faglighed og nytænkning er essentielt. 

OPGAVER/ANSVAR 

  • Opmåling af proto-, salgs- og produktionsprøver (af diverse produktgrupper) 
  • Udarbejdelse af målskemaer og konstruktions vejledninger samt vedligeholdes heraf 
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af size guides 
  • Sætte rammer for inspektioner og krav hertil 
  • Kommentering af diverse produktgrupper ud til vores leverandører, fokus på snit og formgivning 
  • Assistere ved fittings 
  • Udarbejdelse og opdatering af HTM 
  • Udarbejdelse og opdatering af HTM 
  • Tæt samarbejde med vores design, indkøb og produktionsteam. 
  • Diverse ad-hoc opgaver 

KVALIFIKATIONER

  • Du er uddannet konstruktør gerne med relevant erfaring 
  • Du har en god form-forståelse 
  • Du er præcis og effektiv 
  • Du er struktureret og holder overblikket uden at glemme detaljen 
  • Du besidder gode samarbejds– og kommunikationsevner og du tager ejerskab 
  • Du har et højt personligt drive og engagement 
  • Godt kendskab til Microsoft pakken, særligt Excel 
  • Du har kendskab til Adobe programmerne, særligt Illustrator 
  • Du behersker engelsk i skrift og tale og har gode kommunikationsevner, herunder er kendskab til tekniske tegninger en fordel 
  • Kendskab til 3D er en fordel men ikke en nødvendighed 

Stillingen som Junior Konstruktør vil referere til vores Director of Buying, Sourcing and Production. Din base vil være på vores hovedkontor i det centrale København. Fra efteråret flytter Liewood til helt nye lokaler på indre Østerbro. 

KORT OM LIEWOOD 

LIEWOOD er et internationalt livsstilsbrand for børn, der designer og producerer tilbehør, interiør og udvalgt tøj til babyer og børn. LIEWOOD produkter er skabt med en bæredygtig tankegang - fra design og funktionalitet til nøje udvalgte materialer som økologisk bomuld, genanvendt polyester, træ og silikone, efter de højeste kvalitetsstandarder.   

LIEWOOD er en dynamisk, designdrevet og kommerciel virksomhed i hurtig vækst - grundlagt i 2015 af Anne Marie Lie Norvig med et ønske om at skabe et unikt livsstilsbrand til børn med fokus på funktionalitet, æstetik og bæredygtighed. LIEWOOD har base i København, og vores univers er dybt forankret i den nordiske designtradition. Du kan læse mere om vores baggrund, brand og designs på www.liewood.com eller se mere på vores Instagram, @liewood_design. 

SÅDAN SØGER DU 

  • Send din ansøgning, cv og billede til hr@liewood.com 
  • Markér ansøgningen/mailen med ”Junior Konstruktør” 
  • For spørgsmål vedrørende stillingen kontakt Trinemaii Coco Estell Niveau Senior designer & Design coordinator, +45 25168031 eller tm@liewood.com 

Få besked om alle nyheder - tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag nyheder og personlige fordele inden for vores sortiment. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

You are visiting Liewood.dk – our Danish site.
Do you want to go to the international site Liewood.com instead?

  

Skift leveringsland