Kurv

Luk

Fri fragt på ordrer over 300 DKK til Danmark

Gratis gaveindpakning

Forlænget returret t.o.m. 14. januar 2020 • Hurtig levering 1-2 hverdage

  • DA | EN
  • Log in

Kapok babydyne - Natural

360,00 kr

LW12958\6000\One Size

Giv de små den bedste nattesøvn med Liewoods allergivenlig babydyne lavet i økologisk bomuld og økologisk kapok.
Kapok er et naturligt, organisk og bæredygtigt materiale, der er særlig kendt for dets lethed.
En dyne med kapok sikrer, med sine uovertrufne varmeregulerende og svedtransporterende egenskaber, at din baby får en tør og behagelig søvn hele natten igennem.
Kapokfiberens vandafvisende egenskab gør dynen modstandsdygtig overfor bl.a. husstøvmider – dynen er derfor 100% allergivenlig.

En fantastisk fordel er, at babydynen passer til Liewoods smukke babysengetøj.



VEDLIGEHOLDELSE
For løbende at vedligeholde kapokfiberens fine egenskaber anbefaler vi, at tørretumble kapokdynen engang imellem, for at holde den luftig og blød. Vi anbefaler at give dynen en kort tur i tørretumbleren, 15-20 min., ca. en gang hver 4. måned, eller efter behov.
En kapokdyne føles mere smidig og lækker efter den har været i brug i et stykke tid, når kapokfiberen har fået lov at falde lidt sammen. Hvis man har investeret i en kapok babydyne til en nyfødt anbefaler vi, at forældrene i begyndelsen selv sover med barnets kapokdyne under deres almindelige dyne – på den måde bliver dynen hurtigere smidig og lækker, da et lille barn ofte vil have svært ved at få kapokfiberen til at falde lidt sammen.

Vaskeanvisning
Har man brug for at vaske sin kapokdyne anbefales det, at man vasker den med enzymfrit vaskemiddel ved max 60° og undgår brug af skyldemiddel. Under vask er det vigtigt med en stærk centrifugering, for at få så meget vand ud af kapokdynen inden tørring. Det er meget vigtigt, at kapokdynen ikke kommer til at ligge i blød eller ligge våd mellem vask og tørring, da dette kan være hårdt for kapokfiberen, som kan komme til at udskille en smule af sin naturlige farve fra fiberen.

Tørreanvisning
Vi anbefaler, at man påbegynder tørringen i tørretumbler direkte efter endt vask, og fortrinsvis uden andet vasketøj, så kapokdynen har lettere ved at bevæge sig under tørringen, og derved blive mere luftig. Vi anbefaler ikke, at man bruger tennisbolde under tørretumbling.
Vi anbefaler at tumble kapokdynen på et tørreprogram på ca. 30 min med god varme, hvorefter den tages ud og lægges til afkøling i 30 min. til en time. Herefter tørres dynen igen på tørreprogram 30 minutter med god varme, hvorefter den igen tages ud til affugtning. Når kapokdynen har nået stuetemperatur, vil det være let at mærke, hvor meget fugt der er tilbage i dynen, og hvor meget tørring dynen behøver. En kapokdyne bør være luftig, tør og klar til brug efter 3-4 gentagelser af tørringsprocessen. Kan man mærke, at dynen stadig er en smule fugtig, kan man roligt give den en ekstra tur i tørretumbleren.

Farve: Natural
Kvalitet: 100% cotton organic / 100% Kapok organic
Mål: 70 x 100 cm



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få muligheden for at vinde et bambus spisestel

Jeg bekræfter, at jeg er 16 år eller ældre, og jeg giver mit samtykke til at Liewood anvender min data til at sende personlig marketing materiale i overensstemmelse med persondatapolitikken.

You are visiting Liewood.dk – our Danish site.
Do you want to go to the international site Liewood.com instead?